Mød Sara Lorentsen
Sara Lorentsen er grundlæggeren af Obsido Studio og skaberen af behandlingsfilosofien Functional Facial Method™.
Gennem mange års arbejde i den internationale luksusbranche, en high-end klinik i London og tusindvis af behandlinger har hun opbygget en dyb forståelse for hudens struktur, funktion og behov.
Hendes tilgang til hudpleje bygger på en enkel idé:
De fleste kunder kommer til Obsido med et ønske om en hud, der føles stærkere, sundere og mere balanceret.
Hos Obsido tror vi ikke, at løsningen er flere produkter – men bedre teknik, funktionelle redskaber og en dybere forståelse for hudens naturlige funktioner.
I dag danner denne filosofi grundlaget for Obsido Studio, Obsido Skin og undervisningen gennem Obsido Education.

Obsido er ikke opstået fra den ene dag til den anden.
Obsido er resultatet af mange års erfaring fra den internationale luksusbranche, arbejdet med tusindvis af klienter og en konstant nysgerrighed på, hvordan hudens funktioner kan styrkes gennem behandlinger, teknikker og redskaber.
Her er nogle af de milepæle, der har formet Saras tilgang til hudpleje.

Tidlige år
International begyndelse
Sara begynder sin karriere i den internationale luksusbranche og arbejder på cruiseyachts som Seabourn og Silversea, hvor hun behandler et eksklusivt internationalt klientel.

London
Knightsbridge
Sara flytter til London og arbejder i en high-end klinik med placeringer i Knightsbridge og Chelsea. Selv efter hun vender tilbage til Danmark, pendler hun i en periode fortsat til London for at behandle sine klienter.

Vinder Årets Pris
Årets Skønhedsbehandling 2018
Sara åbner for kunder i Vejle og modtager samme år Danish Beauty Award for Årets Skønhedsbehandling.

2019–2022
Obsido tager form
Efterspørgslen på behandlingerne vokser hurtigt, og klinikken flytter løbende ind i større lokaler. I samme periode skifter forretningen navn fra Sara Lorentsen Skin Expert til Obsido - et brand, der afspejler en bredere vision for behandlinger, redskaber og undervisning.

2020
Obsido Skin udvikles
Under coronaperioden begynder Sara at udvikle Obsido Skin - multifunktionelle skønhedsredskaber designet til at styrke behandlinger og reducere behovet for mange produkter i hudplejerutinen.

2023–2025
Danish Beauty Award Dommer
Sara inviteres til at sidde i dommerpanelet ved Danish Beauty Awards i tre år i træk, hvor hun er med til at vurdere og uddele priser i den nordiske skønhedsbranche.

I dag
Obsido Studio
Obsido Studio er i dag lokaliseret i vores egne smukke, herskabelige lokaler på 250 m² i hjertet af Vejle, hvor behandlinger, workshops og undervisning finder sted.
Her udvikles både Obsido Skin, behandlingsfilosofien Functional Facial Method™ og undervisning gennem Obsido Education – et univers hvor behandlinger, teknikker og redskaber mødes.
En behandlingsfilosofi udviklet af Sara Lorentsen
Functional Facial Method™
Functional Facial Method™ er udviklet gennem mange års erfaring med behandlinger, undervisning og arbejdet med tusindvis af klienter.
Metoden bygger på en forståelse af, at huden ikke blot skal behandles:
den skal trænes, styrkes og genopbygges over tid.
I stedet for mange produkter arbejder vi med færre, målrettede produkter af høj kvalitet, kombineret med præcise teknikker og funktionelle redskaber. Redskaberne spiller en central rolle i metoden og danner også grundlaget for udviklingen af Obsido Skin.
Hver behandling tilpasses hudens aktuelle tilstand, så resultaterne udvikler sig i takt med, at huden bliver stærkere.
Functional Facial Method™ danner i dag grundlaget for behandlingerne i Obsido Studio, udviklingen af Obsido Skin og undervisningen gennem Obsido Education.


Tre principper bag Functional Facial Method™
Færre produkter
Stærk hud kræver ikke flere produkter, men en bedre forståelse for hudens funktioner. Ved at arbejde med teknik og redskaber kan huden styrkes uden unødigt produktforbrug.
Teknik og flow
Effektive behandlinger handler ikke kun om hvilke produkter eller maskiner der bruges. Resultater skabes gennem præcise teknikker, intention og et flydende behandlingsflow.
Redskaber der skaber resultater
Kvalitetsredskaber er en central del af metoden. De kan både styrke behandlingerne i klinikken og gøre det muligt for klienter at vedligeholde resultaterne derhjemme.

